Marcus Grønlund, Tobias Tronderup og Gustav Riber har i denne weekend deltaget i Stjernegolf.
Stjernegolf er en årlig begivenhed, hvor en lang række sportsstjerner og kendisser mødes for at spille golf og samtidig samler penge ind til KidsAid, hvis hovedformål er at støtte syge og svage børn og unge i Danmark.
I år blev turneringen afholdt i Horsens Golfklub og på Stensballegaard Golfklub.
Juniorerne var inviteret, da de havde kvalificeret sig via Kredsturneringen i 2018. Fredag blev årets juniorstjernegolf spillet på Stensballegaard Golfklub. Marcus og Tobias deltog i drenge A-rækken, og Gustav deltog i B-rækken, hvor han endte med en flot 2. plads.
Lørdag var det så stjernernes tur til at afvikle Stjernegolf og hvor juniorerne går caddie’s for kendisserne.
Tror alle har haft nogle super og oplevelsesrige dage, til efteråret bliver lørdagens Stjernegolf vist på TV.