96 golfspillere deltog i Carlsberg Turneringen.

Lørdag den 15. september blev der afholdt Carlsberg Turnering.
Ikke mindre end 96 morgenfriske golfspillere mødte op til en gang Greensome Stableford.
Der var mange nye spillere med, og mange gik i bold med nogle de aldrig før havde spillet med, men turneringsudvalget  har fået mange dejlige og positive tilbagemeldinger om, at det var en hyggelig runde og spilform.
Så det bliver nok ikke sidste gang vi laver noget lidt anderledes til en turnering.

Der var gunstart kl. 9, og det første kvarter havde vores bønner om godt vejr ikke den store effekt – for det regnede ret meget, men derefter skinnede solen fra en næsten skyfri himmel – kun afbrudt af 5 min ”solskinsregn”.

Efter runden var der præmieuddeling og der blev grillet pølser i dejligt solskinsvejr på terrassen.

Turneringsudvalget vil gerne sige alle tak for den flotte deltagelse i Carlsberg Turneringen – det er en fornøjelse at være med til at arrangere turneringer, når så mange har lyst til at deltage.

På Turneringsudvalgets vegne
Birgitte Uggerly Jørgensen

2018-09-20T11:26:56+00:00 20 sep 2018|Forside|