Torsdag den 25. oktober holdt juniorafdelingen sæsonafslutning på ”udebane”.

Først blev golfsko og golfbolde skiftet ud med udstyr der passede til bowling, og Terminalen var vært for at juniorerne kunne dystre om at lave flest strikes – og der blev virkelig gået til den.

Herefter gik turen på Bones, hvor den stod på lækker mad og sodavand ad libitum til den store guldmedalje.
Det var en rigtig hyggelig afslutning på en god sæson, hvor mange juniorer har haft en flot fremgang spillemæssigt. Samtidig var det dejligt at se, at alle juniorer på tværs af aldersskel kommer rigtig godt ud af det med hinanden.

Årets Junior og Årets Kammerat blev også hyldet, og her gik priserne til: Marcus Grønlund og Freja Christensen.
Stort tillykke!

Trænere og juniorudvalg takker af for en god sæson 2022, og glæder os til opstart foråret 2023!

Stor tak til Terminalen og Bones 🙂