Kære alle sammen

 

TUSIND TAK for 2 helt fantastiske sæsoner
Jeg er dybt taknemmelig for den måde I har taget imod mig på. Jeg har fra dag ét følt mig velkommen og jeg har elsket at gå på arbejde omgivet af søde glade medlemmer, helt fantastiske kolleger og et klubliv som i mine øjne står til ren guldmedalje.

Det har ALDRIG været kedeligt, og hold da op hvor har vi SAMMEN skabt resultater, som jeg vil huske med stolthed til mine dages ende.
Derudover har opbakningen fra sponsorerer og byen har aldrig været større, og ved fælles hjælp har vi slået rekorder der har givet genlyd i de fjerneste afkroge, og som fortsætter på den anden side af årsskiftet
😃  Dét gør mig simpelthen så glad.

 

I er så heldige I står tilbage med et helt enestående team iblandt personalet. Sammen med en vanvittig kompetent, visionær og hårdtarbejdende bestyrelse knokler de for klubbens og Jeres alle sammens bedste. Det har været en ære og privilegium at være en del af. Pas godt på dem (også lidt for mig 😊)

 

TAK for alle smil, håndsrækninger og søde ord. Det er svært at tage afsked med noget man holder så inderligt af, – men jeg flytter heldigvis ikke længere end på den anden side af disken fra ”ansat” til ”medlem”.

Med mig tager jeg mig Frederikshavn Golfklub i hjertet, Jeres hjælpsomhed og venlighed og en masse ekstra kg fra Christina & co’s gode mad 😉 Og jeg vil glæde mig til vi ses igen på golfbanen eller i byen.

Ønsker Jer kun ALT det bedste og TUSIND TUSIND TAK for nu.

 

Af ren praktisk karakter er sekretariatet lukket i december. Shoppen er åben onsdag-torsdag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13, hvor de også kan hjælpe Jer ift. Golfbox/medlemskab mv.
Mails vil blive besvaret løbende.

Rigtig glædelig jul (lidt på forhånd)

 

Mange hilsner fra Inge