Det er tidligere blevet meldt ud, at drænarbejdet, i første omgang på 10, 11, 17, 18, skulle være igangsat på nuværende tidspunkt, men desværre har vi fået at vide, at maskinen endnu en gang er blevet forsinket – nyt leveringstidstidspunkt er i midten af februar. Der er selvfølgelig træls, at vi får disse forsinkelser på vores højeste prioritet, men det har til gengæld givet os mulighed, for at undersøge, og forstå hele vandflowet igennem vores grøfter, søer og fredskoven.
Vi kan konstatere, at der ikke er problemer med flowet igennem fredskoven, selvom det mange gange har fået skylden for vores oversvømmelser. En stor del af skylden til de oversvømmelser vi har, skal findes i manglende vedligehold af grøfterne, og den del påbegynder vi i denne uge.
Det er vores ønske, at vi skal kunne kontrollere vandspejlet, i de perioder vi har meget vand i vores søer, og derfor har vi lavet et forsøg på 6. hul, hvor vi i flere omgange har konstateret oversvømmelse af greens og bunkers. Der er blevet gravet en rende fra søen før green over til moseområdet til højre for fairway, og det har rent faktisk vist sig, at vi har mulighed for at kontrollere vandspejlet, og undgå at 6. huls green ikke bliver oversvømmet mere. I samme ombæring er der blevet ryddet i skoven mellem 7 og 14, således at der kommer mere sol og luft over til greenen på 6. hul, men dette arbejde er ikke færdigt endnu, da der skal meget mere lys til denne greenen, end tilfældet er i dag. Dette betyder også, man rent faktisk kan se igennem træerne fra teestederne på 14 og hele vejen over til greenen på 6, og som bonus bliver det også lettere at finde sin bold, hvis den skulle forvilde sig ud i højre side, når man driver op ad 14. hul.
Derudover er der også taget det første spadestik til den længeventede renovering af 50’er (dame) teestedet på 8. hul. Planen her er, at teestedet bliver forhøjet så man får bedre udsyn over de udfordringer der er på dette hul.
Det kan virke som om at vi i øjeblikket arbejdet lidt ustruktureret, med de mange ting der er sat i værk, men det er ikke tilfældet. Den megen regn betyder at det nogen dage ikke er muligt at køre med tunge maskiner på banen, og derfor har vi sat de andre tiltag i værk, så der er flere typer opgaver at gå i gang med afhængigt af vejret.
Vi håber i øvrigt snarest muligt at få tilknyttet mere arbejdskraft, så vi kan nå at have så meget som muligt færdigt til standerhejsningen også kalde OBH Nordic åbningsturnering 2018 den 25. marts

Med venlig hilsen
Greenkeeperstaben