Renovering af fairways på hul 6 og 14 samt ændringer i handicapreguleringen
Fra torsdag den 29. oktober 2026 påbegyndes renoveringen af fairways på hul 6 og 14.
For at arbejdet kan udføres, bliver de to huller midlertidigt ændret til par 3-huller, så de berørte fairways kan tages ud af spil.
Ændringer på hul 6
Efter hul 5 fortsætter man til hul 6, hvor man skal følge markeringen langs venstre side af hullet.
Her er der etableret et midlertidigt teested, hvorfra hullet spilles som et par 3-hul på 83 meter til den normale green.
Ændringer på hul 14
På hul 14 er det den sidste del af fairway, der skal renoveres. Derfor er der etableret en midlertidig green ude på fairway.
Hullet spilles nu som et par 3-hul med følgende længder:
-
Tee 58 og 54: 113 meter
-
Tee 50 og 44: 95 meter
Når hul 14 er færdigspillet, skal man følge markeringen gennem træerne mellem hul 13 og 14 og derfra fortsætte til hul 15.
Handicapreguleringen indstilles for resten af året
Da banen med disse ændringer ikke længere spilles i sin normale udformning, indstilles handicapreguleringen for resten af 2026.
Fra torsdag den 29. oktober vil banen i GolfBox være oprettet under følgende navne:
-
Vinterbane 18 huller
-
Vinterbane F9
-
Vinterbane B9
Ændringer i antal tildelte slag og hullernes indeks
Der er udarbejdet en skønsmæssig konverteringstabel på baggrund af ændringerne på banen.
Det betyder, at I ikke nødvendigvis får det samme antal tildelte slag som normalt. Hullernes handicapindeks er ligeledes blevet justeret.
Alle ændringer sker automatisk i GolfBox. Når I udskriver et scorekort, vil det derfor vise det korrekte antal tildelte slag og de nye handicapindeks.
Vi håber på jeres forståelse for de midlertidige ændringer og takker for, at I følger markeringerne på banen.
Vi fortsætter på Sommergreens så længe vi kan.
Servicecenteret