Der findes nu altid kun ét korrekt handicap – og det er det, der på ethvert tidspunkt er beregnet på baggrund af spillerens scorearkiv. Uanset, om der skulle være andre scores “på vej”.
Dette gælder uanset, om en score “mangler” i scorearkivet pga. en afventende markørgodkendelse eller en turneringsrunde, som er blevet forsinket i indtastningen.
Spilleren er ansvarlig for at spille med det korrekte handicap, hvilket betyder “det handicap, der senest er beregnet i systemet”. Det, som står i scorearkivet på et hvert givent tidspunkt, er således det korrekte beregningsgrundlag.
Dette giver dog ikke spilleren ret til at spekulere i at forsinke eller udvælge scores.

Uddrag – Regel 5.4
I en situation, hvor en ny runde spilles, før spillerens Handicap er blevet opdateret, herunder når flere runder spilles samme dag, anbefales det, at spillerne bruger deres eksisterende Handicap.
Derfor; en score er ikke en score (til handicapformål), før den er i scorearkivet og godkendt af markøren. En spiller diskvalificeres derfor ikke ifølge Golfregel 3.2 og 3.3, for at spille med et handicap, der kunne have været anderledes på baggrund af en score, som ikke er indtastet/godkendt.
Ens handicap er altid resultatet af det beregnede gennemsnit af godkendte scores i scorearkivet, og spillere bør sikre, at dette er så opdateret som muligt.

PCC ændring
I visse få tilfælde kan det ske, at der i løbet af natten beregnes en PCC-justering for alt spil på en given bane, som gør at en spillers handicap ændres til næste dag. Fra næste morgen er spillerens handicap ændret. Men det betyder som skrevet ikke, at handicappet fra dagen før var forkert på det tidspunkt.

Handicapudvalget