I henhold til Frederikshavn Golfklubs vedtægter §4 skal varsling om dato for generalforsamlingen, ske 2 måneder før fastsat dato. Det er i den forbindelse, at vi varsler, at den ordinære generalforsamling kommer til at finde sted tirsdag 29. marts 2022 kl. 19.00. Som situationen er i øjeblikket, er det uvist om Corona endnu engang vil spænde ben og indføre restriktioner ift. at generalforsamlingen bliver udsat, men ikke desto mindre skal vedtægterne jo overholdes.

Indkaldelsen vil blive udsendt med minimum 14 dages varsel med angivelse af dagsorden. Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne behandles på en ordinær generalforsamling, være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 1 måned før afholdelse af generalforsamlingen – altså senest 28. februar 2021. 

Forslag fra medlemmerne og fra bestyrelsen vil blive omtalt i indkaldelsen til generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen