Generalforsamling i FGKV – Frederikshavns Golfklubs Venner 2022 – efterfulgt af spisning & foredrag med mentalcoach Mia Kuch!

 

Sæt X i kalenderen tirsdag d. 22. marts! Kl. 18.00 afholder vi generalforsamling og efter det sørger Christina for en skøn platte til os, OG efter det kommer mental coach Mia Kuch, og hjælper os med hvordan vi styrker vores golfspil og lærer at holde fokus!

Generalforsamling er selvfølgelig GRATIS, dog skal medlemskontingent være indbetalt. Spisning og foredrag koster 200,- og er kun for medlemmer af FGKV.

 

Hvis du ikke allerede er medlem, så skynd dig at melde dig ind og vær med til at støtte klubben/banen og hygge dig med andre medlemmer til diverse arrangementer.

Foreningens formål er at yde økonomisk støtte til udviklingen af Frederikshavn Golfklubs bane. Bliv medlem klik HER:

(Per år: enkeltpersoner 200,-, par 300,-, virksomhed 1.000,-)

 

TILMELDING til generalforsamling:

Vil du deltage i spisning og foredraget efter generalforsamlingen, skal du tilmelde dig til det – senest den 14. marts.

Du tilmelder til arrangementet ved at sende en mail til fgkvenner@gmail.com med teksten GF 2022 og dit navn. Tilmeldingen bliver accepteret når du efterfølgende har indbetalt kr. 200,- på MobilePay nr. 5862WR med teksten GF 2022.

 

Når du tilmelder dig (og betaler), får du tilsendt en lydfil om mentaltræning inden arrangementet.

 

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG

 

Glade golfhilsner fra Brian, Georg, Anna, Susanne & Tenna

 

Om hvad Mia Kuch bl.a. kommer ind på denne aften:

Kender du nogle af disse udfordringer?

Jeg har svært ved at fastholde mine beslutninger

Jeg bliver sur og mister “mit gode spil”

Jeg har svært ved at overføre spillet fra driving range til banen

Jeg kommer til det frygtede hul X, hvor jeg altid…….

Jeg bliver nervøs og….

Golfspiller og Coach Mia Kuch guider dig i løbet af aftenen igennem forskellige tricks til, hvordan du kan blive bedre til at holde dit fokus på næste slag, det gode spil og de gode oplevelser og hvordan du på denne vis kan styre bolden i hul. I løbet af aftenen får du også en ”smagsprøve” på en lydfil med mentaltræning og kendskab til, hvordan disse udarbejdes og effekten heraf. Alle tilmeldte får mulighed for inden foredraget at få tilsendt en gratis lydfil med mentaltræning. Læs mere på www.miakuchcoaching.dk