Alle tider SKAL bekræftes – også selv om det er vinter!

Selvom sæsonen for nogle er afsluttet, spilles der stadig rigtigt meget golf på vores bane. Desværre har der været en tendens til, at bookede tider bliver bekræftet i mindre grad, og det skal der rettes op på. Det er ekstremt vigtigt for os allesammen, at vi ved hvem der spiller på vores bane. I 2019 bekræftede 87% af vores medlemmer deres tider, og det var egenligt et acceptabelt niveau, taget i betragtning, at det ikke var obligatorisk de første 3 måneder. I år ligger vi år til dato på 81%, og det er derimod ikke acceptabelt, specielt nu, hvor bagmærket er udfaset. Man kan selvfølgelig komme til at glemme at bekræfte en tid, men der er desværre et tegn på, at det ikke kun er en forglemmelse, så det skal vi have rettet op på.
.
Derfor er det essentielt at:
.
• Alle runder bliver booket i Golfbox
• Alle bookede tider bliver bekræftet inden runden påbegyndes, enten på standeren i klubhuset eller på Golfbox appen
.
Vi håber i Bestyrelsen ikke på at det bliver nødvendigt at indføre advarsler og karantæner, ligesom i andre klubber, men det kan blive en konsekvens, hvis der ikke bliver rettet op på problemet.
.
Nyd vintergolfen – men husk at book din tid og efterfølgende bekræft den.
.
Hvis man er i tvivl om, hvordan man bekræfter en tid, følg instrukserne på standeren, eller hvis du ønsker at bruge Golfbox appen, så følg denne vejledningen
.
.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
2020-12-08T09:45:05+00:00 8 dec 2020|Forside|