KÆMPE TAK TIL VORES TIRSDAGSFRIVILLIGE 💚
I går mødte hele 17 mand op igen, og sikke et arbejde de har lavet!
I sidste uge var de tirsdagsfrivillige sammen med enkelte nye medlemmer i gang både tirsdag og torsdag for at rydde op efter træfældning. I går var de så på banen igen – endnu en gang med 17 mand. Det er fantastisk, at vi kan samle så mange, og resultatet er tydeligt at se.
De er nu næsten færdige med at fjerne kviste og grene efter det store projekt, og banen tager sig allerede flot ud. Snart kan klippearbejdet begynde, når væksten kommer.
Det er skønt at opleve den gode stemning og det stærke fællesskab om tirsdagen. Der bliver hygget, arbejdet og skabt synlige resultater – og det sætter virkelig prikken over i’et.
Vi glæder os helt vildt til at åbne op og vise jer det flotte resultat.
Kunne du tænke dig at være med som tirsdagsfrivillig – fast, indimellem eller bare når du har tid – så kontakt os i servicecenteret. Vi lover godt selskab og meningsfuldt arbejde.
Tusind tak til jer alle – det er dælme godt arbejde! 💪🌿

