Førstehjælps- og hjertestarterkursus i klubben
Efter det seneste kursus har mange givet udtryk for, at de gerne ville have deltaget – derfor tilbyder Charlotte nu endnu en mulighed for at komme med. Denne gang kombineres hjertestarterkursus med et førstehjælpskursus, så du er bedre rustet, hvis uheldet skulle være ude – både på golfbanen og i hverdagen.
På kurset lærer du bl.a.:
- Hvordan du giver hjertemassage og bruger en hjertestarter korrekt
- Hvornår og hvordan du skal lægge en person i stabilt sideleje
- Hvilken rækkefølge du skal handle i, og hvem du kontakter først i en nødsituation
Kurset er både praktisk og lærerigt, og det giver en tryghed at vide, at man kan gøre en forskel, hvis en medspiller eller medmenneske pludselig får brug for hjælp.
📍 Sted: Klubbens Brasserie
📅 Dato: Mandag d. 8. september kl. 19.00 – 21.00
Alle kan deltage – uanset erfaring – og vi opfordrer så mange som muligt til at tage imod dette tilbud. Jo flere vi er, der kan førstehjælp, desto mere tryghed skaber vi i klubben.