Frederikshavn Golfklub seniorer hyldede årsvinderne.

Det var en noget anderledes årsafslutning for seniorafdelingen denne gang. Man har i en meget lang årrække holdt en årsafslutningsfest med god mad, hyldest til årsvindene og en lille svingom. Sådan skulle det ikke være i dette corona-år.!

I stedet spillede man en lille 9 hl. match mandag formiddag og overrakte præmierne til vinderne udendørs sammen med en kop varm glögg og en lille én til halsen efterhånden som de kom ind fra runden. Det benyttede 68 af seniorer sig af og havde trods alt en hyggelig formiddag i gode venners selskab i reglementeret corona-afstand.

Årsturneringen for seniorer strækker sig fra standerhejsning til standerstrygning og blev spillet over 23 runder med de 15 bedste som tællende til årsmesterskabet i de fire åbne rækker.

De tre bedste i hver række blev:

Gruppe 1:

  1. Per Mølgaard – 170 point
  2. Birthe Christensen – 143 point
  3. Per Hundborg – 138 point

Gruppe 2:

  1. Hans Andreasen – 139 point
  2. Helene Nielsen – 109 point
  3. Henny Petersen – 97 point

Gruppe 3:

  1. Svend Thomsen – 128 point
  2. Jens Jørgensen – 116 point
  3. Hanne Jørgensen – 114 point

Gruppe 4 – 9 hl. rækken:

  1. Jørn Lauridsen – 74 point
  2. Grethe Olesen – 73 point
  3. Aage Gøgsig – 64 point.

Seks spillere havde gennemført alle 23 runder og blev belønnet med en lille gave. De seks spillere er:

Per Mølgaard, Finn Merild Sørensen, Svend Thomsen, Jørn Lauridsen, Erik E. Andersen og Preben Severinsen. I alt 147 seniorspillere har deltaget i konkurrencen denne sæson.!

Seniorgruppen starter allerede op igen mandag d. 14. januar såfremt vejr og vind tillader.

God jul og godt nytår til alle.

/Aage

 

2020-12-02T09:10:51+00:00 2 dec 2020|Forside|