Goofer of the Year – Frederikshavn Golfklub

Traditionen tro blev prisen som Goofer of the Year overrakt ved årets generalforsamling i Frederikshavn Golfklub.

Sidste års vinder, Flemming Magnusson, stod for overrækkelsen og sendte følgende ord med til årets modtager:

“En indpisker for de unge, et forbillede og en samler – Ronni er klubmester, men han spiller med alle. Han sørger for, at de unge kommer på golfbanen, han gør det sjovt at træne, og han favner bredt. Årets Goofer skiller sig ud fra tidligere år, da han er ung og en del af sportstruppen.
I dette miljø er det mindst lige så givende at være frivillig, og Ronni kan ganske enkelt ikke lade være – han elsker at gøre golf sjovt for andre. Han elsker at lege golf – the more, the merrier!
Ronni holder sammen på tropperne og er ikke bleg for at dele en skideballe ud, hvis det er nødvendigt – men han sørger altid for, at alle går glade hjem.”

Et kæmpe tillykke til Ronni med den velfortjente titel som Goofer of the Year. Stor respekt!