Grill og Golf i Juniorafdelingen

Kl. 15.30 fredag den 14/6 slog første bold ud. De øvede juniorer spillede nemlig deres første holdturnering, og vores 2 hold skulle møde hinanden, så det var nogle spændte unge mennesker, der skulle spille hulspil fra scratch.

De mindre græshopper spillede turnering fra de nyetablerede Tee 36, og der blev spillet henholdsvis 9,6 eller 4 huller.

Det betød at banen fredag eftermiddag var fyldt med glade børn og unge, som sluttede af i bistroen med spisning sammen med deres respektive familier, så ikke mindre end 60 personer nød godt af at Phillip havde indtaget titlen som grillmester.

Der var fine præmier til alle græshopper og 9 huls spillere, og der var flotte scores, tror flere fik blod på tanden til at prøve at deltage i kredsturneringerne fremover.

Juniorudvalget, juniortrænere og Pro./Grillmester :), takker for et super fremmøde, god stemning og herligt at se så mange hygge sig på tværs af aldre og køn.
2019-06-15T14:49:04+00:00 15 jun 2019|Forside|