Kære medlemmer

Inden for kort tid, vil I kunne møde en selvkørende robotplæneklipper på vores dejlige golfbane.

Der er ikke tale om en lille robot som I kender dem fra haven, men en fairwayklipper i samme størrelse som vore hidtidige fairwayklippere.

Maskinen er på prøve og af mærket Turflynx F315 og du kan se meget mere om den her www.turflynx.dk eller på https://www.facebook.com/turfscandinavia/

Maskinen er selvkørende og styres af vores greenkeepere. Maskinen kører udelukkende på el. Den har ingen hydraulik og kan derfor hverken spilde diesel eller hydraulikolie. Den har 3 forskellige sikkerhedssystemer

  • Laser
  • Radar
  • Bumper

Laseren holder øje med al trafik foran maskinen, mens radaren holder øje med al trafik rundt om maskinen. Hvis disse sikkerhedssystemer finder genstande større end 7×40 cm i dens kørselsretning, stopper maskinen og afventer at genstanden fjerner sig igen.  Fjerner genstanden sig ikke indenfor rimelig tid, tilkaldes greenkeeperen.

Bumper er et gitter rundt om knivene, som skal påvirkes, dvs. påvirkes de f.eks. af en større sten, så stopper maskinen også.

Maskinen kan ikke bakke automatisk!

Maskinen klipper i lige linjer og afslutter med en ”æresrunde” i fairway kanten. Det betyder også, at den ikke forsøger at køre uden om en spiller eller en golfbag som står i maskinens kørselsretning.

I kan derfor altid stille Jeres golfbag således, at den står mellem Jer og maskinen, hvis I kan se at maskinen er på vej frem mod Jer. Maskinen vil stoppe i god afstand fra Jeres bag, afvente Jeres slag, og fortsætte når I går videre. Maskinen kører i øvrigt  kun 7 km/t.

I vil også møde maskinen udenfor fairway, idet maskinen selv kører mellem de fairways som skal klippes i den af greenkeeperne fastlagte plan for dagen. Også her vil maskinen naturligvis stoppe for forhindringer.

Hvis I, som spiller på banen, oplever at maskinen ikke opfører sig som ovenfor beskrevet, så vil vi gerne have Jeres oplevelse indmeldt til klubben/greekeeper-staben hurtigst muligt, så vi kan reagere på Jeres oplevelse. Maskinen er godkendt efter EU´s-maskindirektiv, har som nævnt flere sikkerhedssystemer som overvåges af flere computere og der er hverken i Tyskland, Frankrig, Holland, Portugal eller Australien, hvor maskinen kører dagligt på golfbaner, registreret uheld af nogen art. Uanset hører vi gerne fra Jer, hvis I har oplevet noget uheldigt med maskinen. Vær opmærksom på den retning maskinen kører!

Vi anbefaler, at I ikke slår ud, hvis du er det mindste i tvivl, om I kan kommet til at ramme maskinen.

Maskinen stopper ikke, hvis den møder en golfbold. Bolden kan derfor blive flyttet.

Når I møder maskinen på bane, er følgende gældende:

Rammer din bold den selvkørende fairwayklipper, skal bolden spilles som den ligger.

Hvis din bold flyttes af den selvkørende fairwayklipper, skal bolden uden straf genplaceres på dens oprindelige sted (som skal skønnes, hvis det ikke er kendt).

Den oprindelige bold skal bruges, når en bold skal genplaceres.

Undtagelse – En anden bold må benyttes, når den oprindelige bold ikke kan bringes til veje med en rimelig anstrengelse i løbet af få sekunder, bare spilleren ikke bevidst forårsagede, at bolden ikke kunne bringes til veje. (se Regel 14.2)

Vi håber, at I som medlemmer vil tage godt imod denne test, som skal vise om maskinen kan håndtere netop vor banens udformning, og vil betyde at vores greenkeepere i stedet kan fokusere på at løfte banestandarden.

Mvh
Baneudvalg og regeludvalg