Juniorerne videre til Distriktfinale

Der blev i dag spillet årets sidste kredsturnering i Sindal for juniorer i 9 hullers og 18 hullers rækken. Til trods for den voldsomme blæst var der ingen juniorer der brokkede sig over vejret, og mange kom ind med flotte scores.

I 9 hullers rækken kvalificerede David Højrup sig til Stjernegolf i 2020, mens vores stærke 18 hullers kredshold indtog 1. pladsen for hold, foran Dronninglund, Sæby og Hjørring, og skal spille Distriktsfinale i Skive den 6. oktober.

Individuelt vandt Tobias Tronderup i dag med 38 point, Julie Grønlund og Mads Halveg tog 2. og 3. pladsen med hver 37 point, så det var virkelig flot spil af de unge mennesker i det meget blæsende vejr.

Samlet set over de 6 kredsturneringer hvor i alt 24 spillere har deltaget, vandt Tobias Tronderup, Mads Halveg fik en flot 2. præmie og Julie Grønlund løb med 3. pladsen.

Godt gået af alle der har været med i år, stort tillykke herfra og held og lykke til Distriktsfinalen.

Juniorudvalget.

 

 

2019-09-16T09:01:07+00:00 15 sep 2019|Forside|