Juniorerne videre til Distriktsfinalerne!

Der blev i dag afholdt sidste turneringsrunde for kreds 9 og 18 i Brønderslev, samt turnering for græshopperne (spillere uden DGU-kort) som skulle prøve at spille på stor bane, på henholdsvis 3 eller 6 huller.

4 Græshopper fra Frederikshavn fik spillet på stor bane i Brønderslev, og der var mange fine slag, god koncentration samt rigtig god stemning, og bagefter var der fællesspisning og samlet præmieoverrækkelse for alle juniorerne.

I kreds 9 lå juniorerne fra Frederikshavn allerede til at vinde over de andre klubber i Vendsyssel, og havde på forhånd kvalificeret sig til Distriktsfinalerne, som spilles den 7. oktober i Nordvestjysk Golfklub.
Juniorerne skulle blot stille op til start, men man kan lige så godt gøre det ordentligt, og med flotte scores kunne Tobias Tronderup med 20 point gå fra dagens match som nr 1, og Gustav Riber kom på en delt 2. plads med 19 point.

Det blev også i dag afgjort hvilke 4 spillere fra Distrikt 1 som skal til Stjerne Golf 2019, og her blev det Marcus Grønlund, Gustav Riber, Tobias Tronderup fra Frederikshavn og den sidste plads gik til Hjørring Golf Klub.

I kreds 18, førte med vi med 1 point foran Sæby før dagens match, men med en overbevisende sejr, kvalificerede kreds 18 sig også til Distriktsfinalerne.

Med 35 point fik Jeppe Schepler en flot 3. plads, og Mads Halveg fik præmie for at få flest point samlet set hen over hele sæsonen.

Bente Binderup fik en ekstra stor klapsalve, for hendes store arbejdsindsats for juniorgolf. Hun har nu takket af efter godt 10 års arbejde med juniorgolf, først som formand for juniorudvalget i Frederikshavn Golf Klub, og de sidste par år i Distrikt 1.

Det har været en super dag for spillere, tillykke med de flotte placeringer og held og lykke til Distriktsfinalerne.

Juniorudvalget

 

2018-09-15T16:18:13+00:00 15 sep 2018|Forside|