Golf for alle – et nyt socialt koncept i Frederikshavns Golfklub

I Frederikshavns Golfklub arbejder vi hele tiden på at skabe attraktive tilbud for vores medlemmer – tilbud der er inkluderende, sociale og med fokus på fællesskab. Vi ønsker, at du som medlem føler dig godt tilpas i klubben, får gode spillemakkere og bliver en del af det stærke sociale miljø.

Derfor introducerer vi nu vores nye koncept: Golf for alle.

Med Golf for alle får du mulighed for at møde nye mennesker, hygge dig med golfen og skabe sociale relationer – uanset niveau. Her handler det lige så meget om fællesskab som om spillet.

Vi starter konceptet op med fyraftensgolf, hvor vi spiller 9 huller på en sjov og uformel måde. Efter runden kan du nyde en hyggelig fredag eftermiddag med god stemning, lækker mad og masser af socialt samvær – og få den perfekte start på weekenden.

Sådan deltager du:
Alt du skal gøre er at tilmelde dig i GolfBox og skrive, om du ønsker tidlig eller sen start. Vi sørger for at sammensætte holdene, så du bare kan møde op og nyde spillet og fællesskabet.

Praktisk info:

  • Første gang: fredag d. 1. maj
  • Løbende start fra kl. 15.30
  • Max. 32 deltagere pr. arrangement (så ventetiden holdes nede)
  • Fællesspisning når alle er inde

Kommende datoer:

  • 22. maj kl. 15.30
  • 12. juni kl. 15.30
  • 3. juli kl. 15.30

Det får du:

  • Det er gratis at deltage
  • Dagens ret kan tilkøbes for kun 89 kr.
  • Der er præmier til hver turnering, sponsoreret af MENY Gl. Skagensvej

Kom og vær med – uanset om du kommer for spillet, fællesskabet eller begge dele. Golf for alle er netop dét: golf, som alle kan være med til.

Tilmeld dig her