Spilleformer

En turnering, hvor to spillere spiller mod 2 andre spillere, således at det er de 2 siders bedste bold,
der tæller på hullet (Regel 23).

Bemærk! Udtrykket fire-bold bruges som betegnelse for 4 spillere, som spiller i en gruppe i en
slagspilturnering.

I Four-ball tildeles hver spiller fuldt spillehandicap, og hver spillers handicapslag fordeles på
hullerne efter handicapnøglen, således at parrets laveste nettoscore på hvert hul kan konstateres
og tilsammen udgøre parrets 18 hullers score.
I en Four-ball aggregate udgøres parrets resultat af spillernes sammenlagte score.
Der tildeles hver spiller fuldt spillehandicap, som fordeles efter handicapnøglen.
Alle deltagerne spiller det fastsatte antal huller.

Foursome Stableford

En turnering, i hvilken to spillere danner par og spiller mod et andet par. Hvert par spiller kun én
bold, idet partnerne skiftes til at slå til bolden og også skiftes til at slå fra tee-stederne. (Regel 22)
Mixed foursome er en turnering, hvor hvert par består af en kvinde og en mand.
Hvis der skal spilles en provisorisk bold, skal den spilles af den partner, hvis tur det er til at udføre næste slag, hvis det er fra tee-sted skal der spilles fra partnerens tee-sted.
I Foursome tildeles parret halvdelen af deres samlede spillehandicap, som rundes op/ned.

Begge spillere slår ud på par tre hullerne, for at alle kan være med i nærmest flag konkurrence,
men kun bolden slået af den, hvis tur det var til at slå, spilles videre med, den anden samles bare op.

Greensome er en variation af foursome, idet begge spillere i parret slår ud fra teestedet og vælger

den bedste bold, som spilles videre af den spiller, hvis bold ikke er valgt. Herefter skiftes spillerne
til at slå som i foursome.

Slagspil: I greensome slagspil er parrets spillehandicap lig med:
Laveste ”spillehandicap” x 0,6 + højeste ”spillehandicap” x 0,4.
Der rundes op/ned.
Eks.: Spiller 1: spillehandicap på 5 og spiller 2: spillehandicap på 16
Dvs. 5 x 0,6 + 16 x 0,4 = 9,4 som afrundes til 9.

NB: Driver begge spillere boldene out of bounds eller tabt, må kun én spiller drive om. Partnerne
bestemmer selv hvem, og vedkommende skal slå fra partnerens teested.

Stablefordvariant.
Spiller man hullet i par, opnår man et antal points, som er lig med par. Spiller
man hullet 1 eller 2 slag dårligere end par, trækkes disse 1 eller 2 slag fra parværdien. Spiller
man hullet under par, belønnes man med, at der lægges det antal slag, man går bedre end
parværdien, til parværdien.

Eks.: Spilles et par 5-hul i 7 slag, opnår man 5 – 2 = 3 points.
Spilles derimod et par 5-hul i 4 slag, opnår man 5 + 1 = 6 points.

Forskellen i dygtighed udlignes ved, at man til slut, efter at have sammentalt de opnåede points
tillægger hver enkelt spillers spillehandicap. Spilleresultatet bliver således det opnåede antal
points + spillehandicap.

Variant af greensome.

Par-3 hullerne spilles som i greensome.
På par-4 og par-5 hullerne driver begge. Derefter slår begge andet slaget til partnerens bold.
Efter andet slaget vælges, hvilken bold man vil spille videre med, idet man skiftevis slår til
bolden, indtil den er i hul (handicap som i greensome).
Kan spilles både som slagspil og hulspil. Kaldes undertiden Chapman eller Pinehurst – især hvis den spilles som mixed.

NB: Driver begge spillere boldene out of bounds eller tabt, må kun én spiller drive om. Partnerne
bestemmer selv hvem, og vedkommende skal slå fra partnerens teested.

Holdturnering for 2, 3 eller 4 spillere.
Holdene bør sammensættes således, at spillehandicap er unødvendigt.
På hvert hul driver alle. Herefter vælger man det bedste drive, hvorfra alle så slår
deres andet slag og så fremdeles.
Turneringen spilles efter slagspilregler.
Det anbefales at tilføje den turneringsbetingelse, at alle spilleres drives skal vælges mindst 4
gange – 3 mandshold dog 5 gange og 2 mandshold 6 gange.

En mere retfærdig løsning er Mexican Scramble, der spilles ligesom en Texas Scramble, med den forskel at spilleren, hvis slag lige er blevet brugt, ikke får lov at slå det næste.