Status på Generalforsamling

Kære allesammen

 Lige lidt information vedrørende vores forestående generalforsamling, i forhold til Regeringens sidste udmelding omkring forsamlingsreglerne.

 Det faktum, at man vælger ikke at øge forsamlingsforbuddet fra 100 til 200 personer påvirker pt. ikke noget for afholdelse af generalforsamlingen. Vi har valgt at afholde generalforsamlingen med ArenaNord som arrangør, dette betyder at arrangementet er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjer, hvor man fortsat gerne må afholde arrangementer med op til 500 mennesker, hvis de primært sidder ned og overholder afstandskravene – som for eksempel til en siddende koncert mm.”

 Dog vil det fysiske sted for afholdelse blive ændret fra Det Musiske Hus til ArenaNord, Harald Nielsens Plads 9, 9900 Frederikshavn – stadig kl. 19:00. Kom i god tid, så vi ikke samles alt for mange mennesker på ét sted på samme tidspunkt. Der vil naturligvis være opstillet spritstationer, men tag også jeres egne forholdsregler i forhold til COVID-19.

 Med venlig hilsen

 Bestyrelsen

2020-08-07T13:04:50+00:00 7 aug 2020|Forside|