Boldopsamling sker hver aften efter undervisningen ophører. Når boldene samles lukkes boldmaskinen og alle kurve/bolde samles ind.
Mandage lukker rangen kl 17, hvorefter der er helt lukket frem til tirsdag morgen pga klipning
Når der samles er det helt aldeles forbudt at slå ud på rangen. Rekorden i hastighed for en golfbold er pt 339,56 km/t – opsamleren sidder ubeskyttet på maskinen, og selv den bedste kan jo ramme en skævert indimellem
For 2 uger siden hændte det desværre at én af vores friske opsamlere blev ramt under arbejdet, og vi tør slet ikke tænke på, hvor galt det kunne være gået, hvis den havde ramt ham andre steder end låret!
Vi gør derfor ekstra opmærksom på, at rangen lukkes fuldkommen af under indsamling. Sker det at man trodser dette forbud vil det medføre advarsel og i værste fald karantæne!!
Vi er helt sikre på, at I alle vil hjælpe os med at passe de hjælpsomme medlemmer, der hjælper os med at sørge for, at der også er nye bolde til morgendagens øveslag. Tusind tak for det