Rettidig omhu: Pas på dollarspot
Vi har ikke dollarspot i vores greens, og sådan vil vi gerne have, at det fortsætter. Dollarspot er en svampesygdom, som kan ramme greens og vise sig som små, runde pletter i græsset – og den kan hurtigt brede sig, hvis den først får fodfæste.
For at forebygge sygdommen tager vi vores forholdsregler, og vi beder også alle medlemmer og gæster om at hjælpe til:
-
Rengør sko og trolley grundigt efter spil på andre baner.
-
Fjern jord og græsrester fra køller, bolde og andet udstyr.
-
Brug gerne de børster og rengøringsmuligheder, vi stiller til rådighed.
Med rettidig omhu og fælles indsats kan vi fortsat sikre, at vores greens forbliver sunde, ensartede og i topkvalitet.