Udvalget har besluttet, omstændighederne taget i betragtning, at spillerne fremover selv skal indtaste deres Herredagsresultat.

Vi starter med den første tællende runde den 6. maj.

Det er ikke så svært, og mange af jer har sikkert allerede prøvet det mange gange.

Det kan gøres på 3 måder:

  1. Via Golfbox App’en, som mange i forvejen benytter til af bekræfte spilletidspunkt. Du kan hente en vejledning om benyttelse af denne app, ved at klikke her. Her skal markøren godkende resultatet inden torsdag morgen kl. 08.
  2. Via golfklubbens hjemmeside, hvor man logger på og vælger ”scores” og herefter ”indberet scores”. Der skal angives markør, som inden torsdag morgen kl. 08 skal godkende indberetningen.
  3. Via scorekort-standeren i klubhuset (et alternativ, som kun benyttes, hvis man ikke har mulighed for de 2 andre.

For at benytte Golfbox app’en skal du have en smartphone. Den findes både til Iphone og Android telefoner. Med golfbox app’en er det let at indberette sit resultat. Udover at bekræfte spilletidspunkt, kan app’en også benyttes til at booke nye tider.

For de, som ikke har brugt Golfbox app’en før, er det noget nyt, der skal læres, og der kan gå lidt tid, før man er komfortabel med processen. I udvalget vil vi i starten været flexibel vedr. fejl m.m.

Når du har indberettet dit resultat, skal scorekortet lægges i herredags postkassen. Det er stadig nødvendigt, for at du kan få registreret dine årspoint og eventuelle birdies, og så der kan laves en oversigt over ugevinderne, som efterfølgende kan ses på hjemmesiden.

VIGTIGT. Hvis et scorekort lægges i postkassen uden at være indberettet, vil det ikke være gældende og bliver kasseret.

Hvis du ikke har en smartphone eller forstand på EDB og derfor ikke kan indberette dit resultat, skal du øverst på scorekortet tydeligt skrive ”IKKE REGISTRERET

HUSK at dit scorekort stadig skal underskrives, og der skal angives en markør i markørfeltet, ellers bliver det til en diskvalifikation. Indtil videre skal markøren ikke underskrive scorekortet, men kan godkende verbalt ved at sig ”Godkendt”.

Mobile Pay. I disse tider, hvor håndtering af kontanter skal minimeres, vil vi gerne anmode alle, der har en smartphone om at betale via Mobile Pay. Så hvis man ikke hidtil har benyttet Mobile Pay er det en god anledning til at komme i gang med det.