Ny greenkeeper

Greenkeeper

Vi har den store glæde, at kunne meddele, at vi har ansat en ny greenkeeper, som skal indgå i staben sammen med Adam og Preben. Vi har fået den mulighed at tilknytte Gary Evans (ja det er Adams bror) som greenkeeper fra 1. januar 2018. Gary er 36 år, og har senest været chefgreenkeeper i Sverige på Lindö Golfresort (54 huller) og før det på Waxholm begge ved Stockholm. Gary CV har et ret imponerende og han har udover ovenstående, også været greenkeeper i Danmark, Norge og England, og har været med i greenkeeperstaben i forbindelse med the Open 2012 på Royal Lytham og World Invitational Championship 2000 på Loch Lomond Golf Club.

Det er en unik mulighed vi har fået her, og det er kun på grund af det familiemæssige bånd til Adam, at vi kan tilknytte en chefgreenkeeper til en greenkeepers løn.

Gary, der selv er en habil hcp 5 spiller, glæder sig rigtigt meget til at komme i gang, og ser frem til, sammen med sin bror, at være med til at bringe Frederikshavn Golf Klub op på den standard, banens design retfærdiggøre. Det er meget muligt, at I allerede inden Nytår render ind i Gary og Adam på banen, da de allerede nu er i gang med at planlægge det længe ventede dræningsprojekt.

Vi byder Gary velkommen, og håber at alle vil tage godt imod ham.

7 dec 2017|Bestyrelsen, Forside|