DGU meddeler:
DGU bruger 2020 som overgangsår hen imod en endelig indførelse af det nye Handicapsystem pr. 1. januar 2021. Vi forlænger EGA-systemet i 2020 med få, men markante ændringer.

I det nye Handicapsystem 2021 er der ingen handicapgrupper, og der er ingen begrænsninger mod at spille tællende 9- eller 18-hullers runder for nogen spillergrupper. 

I Danmark bruger vi overgangsåret 2020 til at nærme os dette ved at ophæve den nuværende danske begrænsning mod tællende 9-hullers runder for Gruppe 2 (hcp 4,5-11,4), hvilket efterlader det eksisterende EGA’s forbud mod at gruppe 1 (<4,5) afleverer tællende 9-hullers runder.

Dog vil DGU  allerede fra 2020 tillade at gruppe 1 spiller tællende (EDS) 18-hullers runder, for at de kan aflevere flest mulige scores, på lige fod med elitespillere i andre lande, som har indført det nye handicapsystem.

Det vil sige, at der i 2020 ikke skelnes mellem handicapgrupperne; alle kan aflevere scores og blive handicapreguleret på lige vilkår (dog kan Gruppe 1 stadig ikke spille tællende 9-hullers runder).

Handicapudvalget