Handicapudvalg i Frederikshavn Golf Klub

Johnny Kongsø
Johnny KongsøFormand
21 44 74 46
handicapudvalg@icloud.com

Alle danske golfklubber, der er medlem af Dansk Golf Union, skal udpege en handicapkomite (handicap udvalg). Klubben skal derfor nedsætte et handicapudvalg, som alene er ansvarlig for overholdelse af “WHS Handicap System”, og som virker direkte under Dansk Golf Unions Handicap Komite.

Udvalget består p.t. af 1 medlem.

Handicapudvalget skal regulere medlemmernes handicap i henhold til DGU’s retningslinjer ved anvendelse af “WHS-system” (World Handicap System).

Udvalgets retter og regulerer handicap via spillernes scorekort. I Perioden 1. april – 31. oktober, rettes der efter behov, ca. én gang om ugen. Fra 1. november til 1. april ud rettes månedligt. Det anbefales spillerne selv at indberette resultater via terminal i klubben, Golfbox APP på telefon/tablet, eller på sin PC.

Handicapudvalget skal sikre sig, at der hver 10. år er foretaget en rating af banen, seneste rating er foretaget 2020, med implementering 2021.

Udvalgets arbejdsopgaver er nøje beskrevet i WHS Regel 7.1.

Udvalget kan afgøre alle sager vedrørende handicap. En handicaprevision kan udføres efter henvendelse fra spilleren eller fra anden spiller på ethvert tidspunkt. Udvalget kan suspenderer handicap ved grove overtrædelser af handicapsystemet, samt rette handicap efter skøn. Udvalgets afgørelser kan ankes til Dansk Golf Unions Handicap Komite.

Handicapudvalget samarbejder med Regel- og Baneudvalg ved ændring af banen i forbindelse med omlægning, reparation og større ændringer. Handicapudvalget bestemmer, hvornår der kan eller ikke kan spilles handicapregulerende.

Handicapudvalget skal sætte nye medlemmer i starthandicap i henhold til “WHS”. Maksimum klubhandicap er således 54. Et højere sat handicap er således ikke et officielt WHS Handicap.

Handicapudvalget skal sikre medlemmernes kendskab til “WHS Handicap System”.

Der findes information om WHS på Dansk Golfunions hjemmeside: https://www.golf.dk/handicap

Udvalget behandler sager efter skriftlig henvendelse og giver afsenderen besked om modtagelsen. Udvalget kan selv tage sager op til nærmere undersøgelse. Afgørelser meddeles skriftligt og tilstræbes at foreligge indenfor 3 uger efter modtagelsen.

Handicapudvalgets medlemmer uddannes i “WHS-system” på DGU’s kurser.