Momsrefusion 2024 – Vi har brug for din hjælp – Det er sidste chance!

Vi mangler stadig gavegivere for at opnå momsrefusionen for 2024.

De penge, vi har indsamlet, er blevet brugt til at købe og opsætte to hjertestartere. Den ene er ved klubhuset, og den anden ved robotladestationen på hul 7. Det betyder, at hvis der sker et uheld, er hjælp hurtigt tilgængelig.

Hvordan kan du hjælpe? Hvis du vil støtte os i at opnå momsrefusionen og samtidig bidrage til hjertestarterne, kan du blive gavegiver til klubben. Det er afgørende for klubbens økonomi at blive godkendt som en almennyttig forening.

Når vi har mindst 100 gavegivere årligt, vil Frederikshavn Golfklub blive anerkendt som en almennyttig forening af Skattestyrelsen. Dette giver os mulighed for at få en del af momsen refunderet.

Du behøver ikke være medlem af golfklubben for at blive gavegiver.

Sådan gør du: Donér 200 kr. til klubben, og beløbet vil automatisk blive indberettet som fradrag på din årsopgørelse.

Du kan donere via:

  • MobilePay: 27643 (husk at oplyse CPR-nr.)
  • Bankoverførsel: Konto 8090 2020629 (husk at oplyse navn og CPR-nr.)
  • Henvendelse i sekretariatet (personligt, telefonisk eller via mail)

Husk, vi skal bruge dit CPR-nummer for at indberette det korrekt til Skattestyrelsen. Dine oplysninger bliver behandlet fortroligt i henhold til persondataforordningen.

Vi har brug for 100 gavegivere for at blive godkendt igen i 2024!