Der er konstateret Dollarspots på flere greens i Nordjylland.
Det er en svamp som vi ikke kan nedkæmpe, derfor bedes alle vaske deres golfsko inden de spiller Frederikshavn Golfklub, eller endnu bedre, gør det til en vane at vaske dine golfsko inden du spiller ligemeget hvor.
“Dollar spot-svampen, også kendt som Sclerotinia homoeocarpa, er en almindelig svampesygdom i græsplæner, som forårsager misfarvede pletter på greens. Det er små, runde brune pletter.
Dette er noget nyt i Nordjylland, Danmark. I Frederikshavn Golfklub har vi ikke oplevet dette endnu, og vi ønsker ikke at få det, da det er en sygdom, vi ikke kan bekæmpe med kemikalier. Vi kan kun begrænse skaden.
Den bedste måde at forebygge denne skade er ved at vedligeholde en sund græsplæne gennem korrekt græsslåning, vanding og gødning. Det er vigtigt at tage godt vare på greens, især nu, da forholdene er perfekte for, at svampen kan spire. Vi gør vores bedste, men vi har også brug for jeres hjælp, kære golfspillere. Dette indebærer at vaske jeres golfsko, efter I har spillet på andre golfbaner, i tilfælde af at de bærer spor af svampen.”
Rigtig god golf.