På grund af vejret, og manglende færdiggørelse af visse vigtige dele af banen, har Baneudvalget og Chefgreenkeeperen besluttet, at vi desværre ikke åbner banen til spil, i forbindelse med Standerhejsningen nu på søndag 25. marts -2018 – Bestyrelsen bakker op om denne beslutning.

I stedet inviterer vi til “banevandring”, hvor blandt andre Adam Evans vil guide os rundt på banen for at vise os, hvad der er blevet lavet i løbet af vinteren og hvad planerne generelt er med det udførte arbejde. Klubben byder på en lille varm forfriskning ved lynshelteret hul 12/13, og efterfølgende den traditionelle supper i Bistroen. Da der ikke vil blive spillet match, er arrangementet gratis at deltage i, men vi beder alle om at tilmelde sig på Golfbox alligevel, så Christina ved, hvor meget suppe der skal laves. 

Vi glæder os til at se jer allesammen klokken 10:00 på søndag den 25. marts (HUSK SOMMERTID)

På vegne af Baneudvalget & Bestyrelsen:

Chefgreenkeeper Adam Evans & Bestyrelsesformand Kim Reese