Der har i klubben i et stykke tid været en snak om, hvorvidt man må tage lempelse UDEN STRAF, hvis bolden er i det generelle område udenfor et strafområde med spilleforbud, men ens stance er i strafområdet.
Regeludvalget har over flere omgange været i kontakt med DGU’s Regelkomite om denne sag. Der er nu kommet et endelig afgørende svar fra DGU som kan ses herunder:
 
Når bolden ligger i det generelle område uden for et strafområde med spilleforbud, og hvor stance/sving er i området med spilleforbud, skal der tages lempelse uden straf efter 16.1b – ifølge Regel 16.1f(2).
Der kan også tages lempelse for uspillelig bold efter Regel 19, men så er det med straf.
Regeludvalget