Fremadrettet vil det være muligt som medlem at bestille tider 15 dage før (frigives kl. 22.00 om aftenen som pt)

Dette sker som forsøg på at tilgodese vores medlemmers muligheder for at booke starttider og naturligvis for at måle effekten heraf set ift. de nuværende 5 dage+2 timer. Vi håber det vil lette planlægningen for Jer og presset på tidsbestillingen når tiderne åbnes.
Bemærk venligst at dette er en forsøgsordning, der evalueres efterfølgende og tages op til revurdering efter standerstrygning.

Vi har i øjeblikket mange bookinger på matches og company days. Det skyldes bl.a. forårets manglende muligheder pga. restriktioner. Vi er glade for nu igen at have muligheden for at afholde disse, taknemmelige for at de hver især har valgt Frederikshavn Golfklub. Der vurderes løbende om det er muligt at frigive ekstra tider til vores kære medlemmer.