Kære medlem

Så er sæsonen for alvor i gang, og i den forbindelse har vi fra bestyrelsens side valgt, at iværksætte følgende tiltag i forbindelse med spil på banen:

1. Alle tider skal bookes og registreres i Golfbox

2. Det er obligatorisk at bekræfte sin runde på Golfbox INDEN man går ud. Der er flere grunde til dette. For det første vil vi gerne vide hvem der spiller på vores bane, for det andet kan det have indflydelse på vores tilskud, hvor mange, og hvem, der spiller på vores bane i løbet af året. HUSK derfor at bekræfte din runde, det er virkelig vigtigt. På grund af vigtigheden af dette har vi også valgt at indføre sanktioner, hvis man ikke bekræfter sin runde. Hvis vi konstaterer at medlemmer flere gange ikke bekræfter sin tid, vil man modtage en advarsel, hvis dette ikke hjælper, vil man få tildelt en tidsbegrænset karantæne. Dette vil betyde at man ikke kan bestille tider i Golfbox i den givne periode. Vi håber selvfølgelig, at alle medlemmer vil respektere vores ønsker, så vi ikke skal til at uddele advarsler og karantæner – husk det er for alles bedste.

 

3. Ved stort pres på banen, har sekretariatet og baneservice carte blanche til for eksempel at sætte to 2-bolde sammen til en 4-bold. Dette gøres for at sikre alle en god oplevelse og fornuftigt flow på banen, samt at frigive kapacitet til eventuelle greenfeegæster, og andre der måtte spille vores dejlige bane. Vi opfordrer til at ”fylde op” når man booker tid, specielt på de dage hvor der traditionelt er stort pres på banen.

Sidst men ikke mindst, vil vi opfordre alle til at spille ready golf, hvilket i bund og grund betyder, at man følger med forangående bold, og at man gør sig klar til spil inden man skal slå sit slag. Find gode tips her https://www.danskgolfunion.dk/nyhed/spil-ready-golf

Med venlig hilsen

Bestyrelsen